Japansk rice bowl
opskrift fra aarstiderne
Ingredients
- 1 pose brune ris
- 5 store gulerødder
- 2 rødløg
- 1 agurk
- 1 bundt mizuna
- 2 avocado
- 350 g mukimamebønner
- 1 pose misomayo
- 1 brev gomashio
- salt
- sukker
- eddike fx æble- eller risvineddike
Instructions
Inden du går i gang
- Sæt vand over til ris og skyl risene samt alt grønt.
Brune ris
- Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt
- Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern, eller riv dem groft. Pil og skær roséløg i tynde både. Skær agurk i tynde stave eller skiver, og snit mizuna groft. Fjern sten og skræl fra avocado, og skær avocadokød i skiver. Kom det hele på et fad eller i skåle til servering.
Mukimamebønner
- Kom mukimamebønner i en lille gryde med lidt saltet vand, og kog op. Lad dem simre 2 min., og hæld vandet fra.
Tilsmagning
- Smag ris til med sukker [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4p: 3-4 tsk.], eddike [1/2p: 3-4 tsk.| 3/4p: 2-3 spsk.] og lidt salt.
Servering
- Anret ris i skåle, og top med små bunker af avocado, roséløg, gulerødder, mizuna og mukimamebønner. Dryp med misomayo, og drys med gomashio.
Notes
KØKKENTIP:Hvis du gerne vil have en varmere ret, kan du lynstege gulerødder og roséløg på en pande med lidt olie, til de er sprødmøre, 2-3 min. Husk at krydre med salt. Mizuna er en skøn, savtakket kåltype med lyse, hvid-grønne stilke. Den minder lidt om rucola i smag og udseende, men har meget længere stilke.
